Implementering
Indledning
Implementering er en af de faser i udbuddet, der har en tendens til at blive nedprioriteret, fordi man har vundet udbuddet og nu tænker, at man skal videre til det næste udbud, næste opgave/salg mv. Men hvis der ikke holdes fokus på implementeringen, kan man lige så godt sætte champagneproppen tilbage i flasken. En fokuseret og vellykket implementering er alfa og omega for et godt fremtidigt samarbejde mellem ordregiver og tilbudsgiver, og det er her tilbudsgiver for alvor skal vise sit værd.
Kompleksiteten ifm. implementering varierer alt efter, om køretøjerne, der skal leveres, er standardprodukter, eller om de skal opbygges til specielle formål i tæt samarbejde med ordregiver. Fællesnævneren er dog, at det virkelig er her, ordregiver og tilbudsgiver kan gå ”skævt” af hinanden, fx ved ikke at have ordentligt styr på de processer, der er i fasen.
I yderste konsekvens kan en implementering, der går ”skævt” betyde, at samarbejdet må ophæves, og kontrakten annulleres.
Hvordan arbejder vi med implementering og hvad kan vi tilbyde?
I forbindelse med implementeringen kræver det bl.a. en stram processtyring, så der ikke falder noget ned mellem to stole. Det er vigtigt, at både ordregiver og tilbudsgiver er helt enige om, hvad der skal ske, hvornår det sker, og hvor lang tid det tager. Via vores erfaring fra ordregivers side ved vi fx, hvor vigtigt det er at få opbygget et prototypekøretøj, der lever op til de krav, der blev stillet ifm. udbuddet og samtidig i praksis skal leve op til ordregivers behov.
Ved at have et indgående kendskab til krav, behov, vilkår, processer mv. sørger vi for at styre processen, så alle parter får det optimale ud af implementeringen og forhåbentlig får et langt og godt samarbejde.
Hjælp til implementering
Vi kan hjælpe med implementeringen, så alle parter får en god start på aftalen. Som nævnt er der mange elementer, der skal være styr ifm. implementeringen, og vores hjælp tilbydes på timebasis.
Implementering
Vær sikker på, at implementeringen forløber optimalt i forhold til kontrakten
✓ Hvem gør hvad i relation til kontrakten?
✓ Projektstyring af udvikling af prototype
✓ Dokumentation af prototype
✓ Fastsæt KPI’er
✓ Fastsæt triggers for opdateringer
✓ Etabler et system for kontraktstyring