Ydelser til ordregivere
Hvad ser vi generelt ifm. udbud på køretøjer
Udbud på køretøjer er en kompleks omgang med mange faldgrupper, der enten kan resultere i for høje priser, annullering af udbud, at det tilbudte rammer ved siden af skiven m.m. Årsagerne kan være mange, men konsekvenserne er til at tage og føle på – og de rammer både ordregiver og tilbudsgiver. Mange køretøjsudbud (både almindelige udbud og SKI udbud) annulleres og må genudbydes, fordi der er fejl eller mangler i udbudsmaterialet. De konkrete årsager varierer fra udbud til udbud, men en leveringstid der er for optimistisk ift. hvad tilbudsgiver kan honorere er fx en generel tendens. Især i tider hvor leverandører kan have svært ved at følge med den generelle efterspørgsel, og ofte ikke kan give en reel leveringstid kan det være problematisk. Leveringstiden er blot et eksempel, men viser meget godt at det kræver et mere indgående kendskab til markedet/branchen, at få udarbejdet et udbudsmateriale som dels kan honoreres af tilbudsgiver, men som samtidig også opfylder ordregivers behov.
Ofte er det et spørgsmål om at gå lidt på kompromis når udbudsmaterialet udarbejdes, så de stillede krav ikke udelukker/fordyrrer unødigt samtidig med, at ordregiver får det produkt der er behov for.
Hvad kan vi tilbyde ordregiver?
Som beskrevet ovenfor er det ofte en udfordring at udbudsmaterialet, herunder de stillede krav er for langt fra de produkter og vilkår tilbudsgivere kan/vil tilbyde. I kraft af vores tidligere funktioner som ansvarlige for køretøjsanskaffelser i en stor statslig organisation, har vi stor erfaring med udarbejdelse af bl.a. kravspecifikationer til køretøjer der skulle løse meget specielle og komplekse behov. Alfa omega har her været at ramme præcis de krav der skulle til for at opfylde behovet, samtidig med at de kunne honoreres af et passende antal tilbudsgivere – og naturligvis at priserne blev holdt på et fornuftigt niveau. Vores erfaring fra forskellige funktioner fra den anden side af bordet (tilbudsgiver/bilbranchen) giver os ligeledes et kendskab til hvordan bilbranchen fungerer, herunder hvilke vilkår man ofte er underlagt.
Med udgangspunkt i ovenstående erfaring fra begge sider af bordet (ordregiver og tilbudsgiver) har vi de bedste forudsætninger for, at kunne udarbejde et udbudsmateriale af en høj kvalitet, der i sidste ende betyder, at I får et produkt der lever op til jeres behov – til den rigtige pris, og indenfor den planlagte tidsramme.
Vi er eksperter inden for
Personbiler, el- og hybridkøretøjer, lastbiler, busser, motorcykler, beredskabsopbygninger, armerede køretøjer, opbygninger (hydraulik, beregninger, strøm mv.), kraner, entreprenørmateriel, værkstedsydelser, flådestyring.
Udover reglerne for de forskelling udbudstyper har vi stor praktisk erfaring med fx: Maskindirektivet 2006/43/EF, BEK nr. 428 – Bekendgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, BEK nr. 1050 – Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer indretning og udstyr samt standarder for armerede køretøjer.
Vil I have succes med jeres anskaffelser på SKI-aftale 50.86...?
Hvis I allerede har udarbejdet en kravspecifikation tilbyder vi at gennemgå den, så I minimerer risikoen for, at et udbud må gå om – samtidig vil de stillede krav sikrer optimal konkurence.
Vi tilbyder at:
✓ Gennemgå og analysere jeres kravspecifikation/stillede krav
✓ Udarbejde leverandøranalyse i relation til kravspecifikation
✓ Udarbejde optimeringsforslag
✓ 1/2 times rådgivning om optimeringsmuligheder
Kun 3.340,- / udbud
Priser er i DKK og ekskl. moms
Hjælp til udbudsmateriale
Vi kan hjælpe med udarbejdelse af udbudsmateriale ud fra jeres konktere behov. Vi arbejder både på egen hånd og via konsulenthuse, der har kontrakter med flere offentlige instanser. Vores assistance tilbydes generelt på timebasis.
Da vi oplever, at mange udbud må ændres, udsætte, gå om mv. har vi sammensat to pakker som tilbyder kvalitetskontrol at kravspecifikationen inden den offentliggøres. Dette vil øge jeres muligheden for at jeres krav matcher marked og risikoen for fejl minimeres.
Forberedelse af udbud
Vi har erfaring med udbud inden for dette
✓ Udvikling af anskaffelses- og udbudsstrategi
✓ Adgang til løbende leverandøranalyser
✓ Planlægge og gennemføre workshop med brugere
✓ Afdække og beskrive brugerbehov
✓ Gennemførsel af markedsdialog
✓ Beskrive udbuds-scope ift. behov, strategi og markedspotentiale
✓ Beskrivelse af CSR-krav
✓ Strategisk udvælgelse af evalueringsmodel (TCO, LCC, kvalitet)
✓ Beskrivelse af kvalitetsvurdering (APV og test)
✓ Udarbejdelse af kravspecifikation
✓ Beskrivelse af krav til dokumentation
✓ Beskrivelse af krav til prototype
✓ Kvalitetskontrol af kravspecifikation
Gennemførsel af udbud
Vær sikker på, at dine krav kan opfyldes af marked
✓ Afholdelse af informationsmøder
✓ Håndtering af spørgsmål fra tilbudsgivere
✓ Afholde test for kvalitetsvurdering
✓ Beskrivelse af resultat af kvalitetsvurdering
✓ Evaluering af tilbud
✓ Produktfaglig beskrivelse af tildeling/afslag
Efter gennemførsel af udbud
Kom sikkert i mål – også efter kontraktindgåelse
✓ Projektstyring af prototypeudvikling
✓ Evaluering af udbudsforløb